Vores refleksioner om filmproduktionen
Vi startede
med at skrive et manuskript som vi redigerede lidt i efterfølgende. Vi blev
enige om hvilke faciliteter og rekvisitter der skulle bruges til optagelserne
samt hvilke roller vi hver især skulle have. Vi lavede et storryboard for at
have noget at støtte os til, og det gjorde det faktisk lidt lettere at vi havde
det at arbejde ud fra. Dernæst gik vi ud og optog de scener vi havde planlagt.
Nogle tog vi om flere gange.
Det gik ret
hurtigt op for os at lyden ikke var særlig god, derfor har vi valgt at sætte
lyd og tale på efterfølgende da vi skulle klippe filmen sammen.
Vi har
selvfølgelig også tænkt ind hvilket musik der skulle sættes på og at det skulle
have en bestemt virkning og demonstrere spændingen.
Vi har holdt optagelserne i
normalperspektiv, men med en enkelt undtagelse af et fugleperspektiv da Maria
løber op af trappen.
Berettermodellen
Præmis: Vi har valgt et emne
der hedder "miljøsvineri"
Anslaget: Historiefortælleren
præsenterer. Mens vi ser billeder af dyr/fugle i naturen.
Præsentation:
Vi bliver præsenteret for hovedpersonen, miljøsvinet
"Rosa" samt de to kvinder der observerer at hun smider en dåse.
Uddybning: Der hvor
de to kvinder begynder at forfølge Rosa fordi de vil have et alvorsord med
hende.
Point
of return: Der hvor Rosa løber ind i minen.
Optrapning: Der
hvor man begynder at finde legemsdele (fingre og fod)
Klimaks: Der
hvor man finder hende på risten, er død.

Hej
SvarSletI vælger ikke at gå særligt meget i dybden med jeres indledende og afsluttende refleksioner. I kunne med fordel have gjort jer flere overvejelser omkring filmens opbygning og forskellige filmiske virkemidler. Hvorfor gør I som I gør? I skriver fx ”Vi har holdt optagelserne i normalperspektiv, men med en enkelt undtagelse af et fugleperspektiv da Maria løber op af trappen.” Hvorfor gør I egentlig det?
NB. Præmis indgår ikke som ’dramatisk punkt’ i berettermodellen
Det virker som om I har improviseret meget undervejs og ikke har tænkt over hvilket produkt, I gerne ville have ud af optagelserne. Scenerne leder ikke naturligt op til hinanden – og det er svært at få øje på det dramatiske skelet, som I beskriver i berettermodellen – hvad fx med anslaget og udtoningen?
Scenen(scenerne) nede i minen er den mest vellykkede del – I har vist nedsat hastigheden på filmen, hvilket giver en ret god effekt og følelsen af en mere glidende kameraføring (husk at overveje hvad I ønsker at opnå hermed ) Scenen er dog alt for laaaaaaang, og vi mangler musik og andre effekter. Vi går jo faktisk bare med kameraet. Der sker endelig noget i jeres slutscene, ca. 3.30. Det er fint filmet, og I supplerer med en velvalgt lydeffekt.
I har tydeligvis været udfordret i forhold til redigeringen. Som jeg husker det, brugte I ikke den forenklede version af iMovie på iPad, men redigerede det på computeren. Det har ikke gavnet jer i denne produktion, fx er der tale, der ikke er klippe væk 2:37. Programmet har været for kompliceret til at I kunne eksperimentere ordentligt med klipningen inden for den tid I havde til rådighed. Men dette til trods når I i mål med projektet– godt klaret!