Livsline/historie
Født Nu
02.05.68
Sted/hjem Nu
1968-83 Randers
1983-84 Hobro 1984 – 99 Randers 1999 - 2003 Fårup 2003 – 2011 Hobro 2011 – 2013 Sverige 2013 Hobro til nu
Institutions linje Nu
1972 – 74 Børnehave 1975 – 83 skole 1975-76 fritidshjem 1980 - 82 håndbold 1980 – 81 Springgymnastik
Betydningsfulde
personer linje
Mor - Mormor - søster - bror - skoleven 1976 - 78 Jeanne - veninder
90’erne Pia-Conni - 1988 søn John - 1990 datter
Jeanne - veninde Hanne - god ven
Rene svigerdatter Rikke - svigersøn Mads
- gammel leder Mette - 2014 Barnebarn Isabella
Brud/skift linjen Nu
1983-84 ung pige i huset – 1988 blev mor - 1990 blev
mor – 2001 - 2011 karrierer skift fra køkken/bar til omsorgsmedhjælper. 2011
Sagde job op og flyttede til Sverige. 2013 Flyttede tilbage til Danmark. 2013 Nyt
job, 2014 blev farmor, 2015 mistede
god ven Rene ,er gået bort ,2015 Meritpædagoguddannelsen.
Den dag, jeg besluttede at blive pædagog
Jeg har altid lavet det jeg syntes jeg skulle lave, og var
god til. Jeg startede med at arbejde i en slagterafdeling som pakkepige da jeg
var 13 år. Det var spændende da jeg jo lige pludselig begyndte at tjene penge.
Det gik så desværre ud over skolen, som jeg så syntes på det tidspunkt at var
mindre vigtig, og tænkte bestemt ikke på at skolen jo var vigtig i mit voksen
liv, for at få en uddannelse.
Jeg fik mit første barn som 18 årig og mit andet barn som 20
årige, det var jo bare lykken. Det at blive mor og få så dejlige 2 børn, var
ligesom at så kunne jeg det hele. Fik job på fabrik, som køkkenmedhjælper og
bar job i årene efter, og det fungerede fint nok, så skete der det at vi
flyttede til en lille by på landet. Det var noget af et skift, børnene
fungerede fint og godt med det at skifte skole og nye venner. Jeg trives ikke
og besluttede mig for at tage et karrieskift, og blev vikar på skolens SFO. Det
gav mig endnu et skub, for fandt ud af at det var sjovt og spændende at arbejde
med børn/mennesker.
Jeg søgte derfor ind på AMU i Hobro til en rotationsvikar
uddannelse på et halvt år først, som så ville give mig et job på Sødisbakke i
et år. Jeg blev så en af de heldige som blev udvalgt. Det var jo så lige mig,
jeg udviklede mig rigtig meget og det var bare lykken, det at kunne gøre en
forskel og være sammen med de borgere og se- mærke, at jeg var med til at give
dem livskvalitet i deres hverdag. Der blev jeg så i 9 år, hvor jeg sagde op for
at prøve noget nyt, da hverdagen efterhånden blev den samme uanset om det var
mandag eller lørdag.
Flyttede til Sverige i 2 år for at prøve noget anderledes,
startede en mad biks op med dansk smørrebrød og det var en sjov og spændende 2
års periode, men jeg savnede mine børn venner og familie så valgte at tage
tilbage til Danmark igen. På den rejse fandt jeg ud af rigtig meget om mig
selv, det jeg havde udrettet på så kort tid troede jeg på ingen måde at jeg
kunne, at bo i et andet land med et fremmede sprog og skulle kommunikerer med
alle omkring mig det har været en stor og spændende udfordring som også
lykkedes. Fandt også ud af at jeg havde svært ved at fungerer optimalt uden
mine allerkæreste.
Jeg fandt hurtigt fast arbejde da jeg flyttede tilbage,
stadig et arbejde som har med mennesker at gøre og hvor jeg skulle/skal arbejde
som social pædagog (uden at være uddannet pædagog), det er et sted hvor jeg
arbejder med udsatte unge i eget hjem. Dette job trives jeg rigtig godt i og
blev hurtig anerkendt for det arbejde/udvikling jeg gjorde for/ sammen med de
unge borger. Mine øverste ledere tilbød mig at tage merit-pædagog uddannelsen
med løn, da de syntes jeg var kompetent til det, og at de på den måde kunne
give mig den faglige del af at skulle arbejde og er vigtigt med den borgergruppe.
Jeg fik lidt betænkningstid, men samtidig skulle jeg også vide jeg ikke skulle
tænke økonomi, altså ingen grund til ikke at gøre det ud over at finde ud af
med mig selv om det virkelig var det jeg ville. Efter kort betænkningstid sagde
jeg pænt ja tak til tilbuddet og har på ingen måde fortrudt.
Er meget glad for at jeg har haft de skift i mit liv, og er
sikker på at jeg er kommet på rette hylde nu og resten af mit arbejdsliv. For
det at blive og være pædagog betyder for mig, at jeg bliver super god til at
reflektere over egen handlinger og liv, for på den måde at handle på det der
ikke lykkedes, og gøre meget mere ved det der lykkedes.
Dine tids- eller livslinjer viser, at du har arbejdet med at skabe overblik over dit liv. Godt.
SvarSletMen måden, du har stillet linjerne op på, virker lidt forvirrende på læseren.
Livshistorien: Tak for et spændende indblik i din baggrund for at vælge pædagoguddannelsen. For mig er det interessant, hvordan du har stået med det ene ben i fødevarebranchen (slagterivarer i DK og smørgås i Svea) og det andet ben i den socialpædagogiske verden.
I din fortælling åbner du ærligt op for den værdi, som er meget central for dig: Det sociale samvær med betydningsfulde mennesker i familien og mennesker, som har brug for din hjælp.
Så som du selv skriver i begyndelsen, du har altid følt, at du arbejdede med det, som betyder mest for dig. Du har haft en rød tråd i dit liv.