Maria R
Den dag, jeg besluttede
mig for at blive pædagog
Efter at have gravet lidt i min hukommelse er jeg kommet frem
til, at grunden til jeg valgte at blive pædagog har været en længere proces, og
ikke nogen åbenbaring som sådan. For at forklare mig nærmere er jeg nødt til at
gå et stykke tid tilbage.
Jeg startede som rengøringsassistent på en folkeskole i 2004 hvor mit hovedområde blev i indskolingen samt i skolens dus-ordning. Det var helt klar der at mine første tanker omkring at blive pædagog opstod. Når jeg kom ned i klasserne for at gøre rent, fik jeg hurtigt et par små hjælpere i hælene på mig, og jeg har nu altid syntes at det var rigtig hyggeligt med alle de sjove, pudsige og til tider også lidt alvorlige samtaler jeg havde med børnene. Pædagogerne i dussen havde mit telefonnummer i tilfælde af at morgenvagten af en eller anden grund var forsinket, så jeg kunne træde til og gå ned og tage imod børnene. Det har bare givet mig så mange uundværlige oplevelser, og der fik jeg ligesom også en indsigt i hvad det ville sige at være pædagog samt det ansvar der følger med. Når jeg gjorde rent i dussen om morgenen tog jeg gerne, hvis tiden var til det, en kop kaffe sammen med morgenvagten, og der var især en af pædagogerne, lad os kalde hende Anne, som jeg beundrede meget. Hun har også været medvirkende til min beslutning senere hen. Hun var garvet i faget og udstrålede simpelthen sådan en ro og tålmodighed over for børnene. Alle børnene var vilde med hende og det var jeg også. Hun sagde flere gange til mig at hun synes at jeg havde et godt tag på børnene, og at jeg ville egne mig godt som pædagog. Det følte jeg mig meget beæret over. Beslutningen om at gå i gang med at læse tog jeg først i 2012 efter at jeg var gået på barsel. Hvorfor der skulle gå så længe har nok både været et pengespørgsmål, usikkerhed og det at jeg er lidt en tryghedsnarkoman – man ved hvad man har men ikke hvad man får. Efter at have set tilbage er jeg kommet frem til at min datter helt klart har været med til at modne mig til at tage springet. Hun blev født med en lille overraskelse i form af et ekstra kromosom, og der har hele tiden været mange ting jeg skulle forholde mig til. Pludselig var det snart tid til at starte på jobbet igen, og det kunne jeg virkelig mærke i min mave at jeg simpelthen ikke havde lyst til. Så nu var det nu. Jeg sagde mit job op, og startede på VUC hvor jeg tog en pædagog fagpakke bestående af fire hf-fag. Så søgte jeg ind på UCN med start 2014 men blev desværre ikke optaget. Det var et stort slag, for nu havde jeg virkelig sat mig for at det var det jeg ville. Nå, men efter skuffelsen havde lagt sig, bestemte jeg mig for at samle noget pædagogisk erfaring sammen. Så jeg blev tilkaldevikar i et par integreret institutioner, og jeg fik fire måneder i løntilskud, i en vuggestue. Det er jeg rigtig glad for nu, da det kun har styrket min beslutning om at blive pædagog endnu mere. Så søgte jeg ind på UCN igen med start 2015 og denne gang blev jeg optaget, og nu sidder jeg her på tredje modul og skriver denne livsfortælling. Det har været meget spændende indtil nu, og jeg er kun blevet bekræftet i at det er det rigtige valg jeg har truffet.
Jeg startede som rengøringsassistent på en folkeskole i 2004 hvor mit hovedområde blev i indskolingen samt i skolens dus-ordning. Det var helt klar der at mine første tanker omkring at blive pædagog opstod. Når jeg kom ned i klasserne for at gøre rent, fik jeg hurtigt et par små hjælpere i hælene på mig, og jeg har nu altid syntes at det var rigtig hyggeligt med alle de sjove, pudsige og til tider også lidt alvorlige samtaler jeg havde med børnene. Pædagogerne i dussen havde mit telefonnummer i tilfælde af at morgenvagten af en eller anden grund var forsinket, så jeg kunne træde til og gå ned og tage imod børnene. Det har bare givet mig så mange uundværlige oplevelser, og der fik jeg ligesom også en indsigt i hvad det ville sige at være pædagog samt det ansvar der følger med. Når jeg gjorde rent i dussen om morgenen tog jeg gerne, hvis tiden var til det, en kop kaffe sammen med morgenvagten, og der var især en af pædagogerne, lad os kalde hende Anne, som jeg beundrede meget. Hun har også været medvirkende til min beslutning senere hen. Hun var garvet i faget og udstrålede simpelthen sådan en ro og tålmodighed over for børnene. Alle børnene var vilde med hende og det var jeg også. Hun sagde flere gange til mig at hun synes at jeg havde et godt tag på børnene, og at jeg ville egne mig godt som pædagog. Det følte jeg mig meget beæret over. Beslutningen om at gå i gang med at læse tog jeg først i 2012 efter at jeg var gået på barsel. Hvorfor der skulle gå så længe har nok både været et pengespørgsmål, usikkerhed og det at jeg er lidt en tryghedsnarkoman – man ved hvad man har men ikke hvad man får. Efter at have set tilbage er jeg kommet frem til at min datter helt klart har været med til at modne mig til at tage springet. Hun blev født med en lille overraskelse i form af et ekstra kromosom, og der har hele tiden været mange ting jeg skulle forholde mig til. Pludselig var det snart tid til at starte på jobbet igen, og det kunne jeg virkelig mærke i min mave at jeg simpelthen ikke havde lyst til. Så nu var det nu. Jeg sagde mit job op, og startede på VUC hvor jeg tog en pædagog fagpakke bestående af fire hf-fag. Så søgte jeg ind på UCN med start 2014 men blev desværre ikke optaget. Det var et stort slag, for nu havde jeg virkelig sat mig for at det var det jeg ville. Nå, men efter skuffelsen havde lagt sig, bestemte jeg mig for at samle noget pædagogisk erfaring sammen. Så jeg blev tilkaldevikar i et par integreret institutioner, og jeg fik fire måneder i løntilskud, i en vuggestue. Det er jeg rigtig glad for nu, da det kun har styrket min beslutning om at blive pædagog endnu mere. Så søgte jeg ind på UCN igen med start 2015 og denne gang blev jeg optaget, og nu sidder jeg her på tredje modul og skriver denne livsfortælling. Det har været meget spændende indtil nu, og jeg er kun blevet bekræftet i at det er det rigtige valg jeg har truffet.
Tak for en livsbekræftende livshistorie om din vej til pædagoguddannelsen. Jeg ser det for mig, og bliver glad indeni, når du f.eks. skriver sådan her om dine møder med børnene: "Når jeg kom ned i klasserne for at gøre rent, fik jeg hurtigt et par små hjælpere i hælene på mig, og jeg har nu altid syntes at det var rigtig hyggeligt med alle de sjove, pudsige og til tider også lidt alvorlige samtaler jeg havde med børnene."
SvarSletDu viser den samme konstruktive og gode indstilling til livet, når du skriver om din datter "Hun blev født med en lille overraskelse i form af et ekstra kromosom,.." Jeg bilder mig ind, at jeg næsten kan se et skævt smil fra en lille lykkelig pige med downs syndrom, når du skriver om hende som "en lille overraskelse".
Din fortælling minder mig om, hvor vigtigt vores valg af ord er for den stemning og den indstilling, vi skaber i samværet med andre. Tak for det.