den dag jeg valgte at blive pædagog

                                     Den dag jeg valgte at blive pædagog

Tanken om at læse til pædagog, har ligget hos mig i mange år. Jeg har igennem mit liv haft en del forskellige jobs. Jeg startede med at gå i lære som Butiksslagter lige efter 10 klasse, og havde så igennem de næste ca. 20 år for det meste haft leder jobs. Jeg valgte at tage en del lederkurser, og har da som følge af det også rigtig mange kursusbeviser.

Karriere skifte. 

En dag blev jeg tilbudt at få min egen Rema1000 butik i Randers hvilket min kone og jeg hurtigt sagde ja til. Det var 5 rigtig spændene men også meget hårde år rent arbejdsmæssigt, men også her var det jo det at arbejde med mennesker som var kerne området. Jeg begyndte nu undersøge mulighederne for at komme til at arbejde indenfor specialområdet, nærmere betegnet udsatte unge anbragt uden for hjemmet. Men det var stort set umuligt for en uden nogen form for erfaring inden for området at opnå fastansættelse. Bare det at blive ansat som Vikar var umuligt. Så da jeg valgte at stoppe som Købmand var det igen en tur tilbage til Slagter faget, og jobbet som slagtermester. Men efter noget tid hvor jeg stadig ikke kunne få følelsen væk angående det at arbejde med udsatte unge. En aften ringede en af mine gode venner, hvis kone var veninder, med en som lige var blevet ansat som souschef på et opholdssted for unge, i en forstad til Århus.

Samtalen.

Jeg blev kaldt til en samtale som vikar og var så heldig at blive ansat som tilkaldevikar. Hvilket jeg arbejde med sideløbende med mit faste job. Sådan fortsatte jeg i ca. 3-4 måneder, inden jeg valgte at sige mit job op og udelukkende arbejde som vikar. Jeg var så heldig at korttid efter blev jeg tilbudt en fast stilling, som pædagogiskmedarbejder hvilket jeg fungerede som i ca. 4 år. Krisen ramte det opholdssted jeg arbejde på og en del af personalet måtte fyrres og jeg var så uheldig at være i blandt.

Nye opgaver

I mellemtiden var jeg begyndt som vikar på Sødisbakke i Mariager, og var så heldig at kunne få så mange timer at jeg havde en fuldtidsstilling. Sådan fortsatte jeg i det næste 1,5 år inden jeg blev opfordret til at søge en ledig stilling, jeg var igen så heldig at få fast job, hvilket var meget utroligt da regionen ikke ønskede at ansætte ufaglært personale.

Merit Pædagog.

Nu går tiden bare der ud af og jeg oplever at få pålagt flere og flere opgaver b.la bliver jeg fast kontaktperson for en beboer og syntes nu efter nogle år at jeg er klar til at tage det sidste skridt og søge ind på Pædagogstudiet. Jeg havde nu lavet præcis det samme som mine kollegaer, men oplevede stadig at når der skulle skrives rapporter var det ikke mig som fik den opgave. Jeg har herefter nogle samtaler med min afdelingsleder ang. Mine ønsker for fremtiden. Her kommer samtalen hurtigt til at dreje sig om Meritpædagog studiet. Sødisbakke ønsker at give mig uddannelsen men jeg kan ikke få lov til at starte det på gældende år. Aftalen er så at jeg året efter forhåbentlig får lov og starte. Tiden går og kort før jul 2014 kommer der en rigtig nedslående besked, jeg kan ikke få lov til at starte på uddannelsen da det er en forudsætning at rotations vikar ordningen fortsat køre. Der er på det tidspunkt en holdning hos politikerne om at man vil afskaffe denne ordning. Jeg er naturligvis meget skuffet, men er også godt klar over at jeg ikke kan få det til at løbe rundt på en Su. Tiden går og der bliver ansat en ny afdelingsleder på afdelingen, og en Mandag først i Marts fortæller han at havde været ved at undersøge om der skulle være en mulighed (Penge) til at jeg kunne få min længe ønskede Pædagog uddannelse. Tiden gik og lige først i April fik jeg grønt lys til at søge ind. Jeg får hurtigt indhentet de forskellige papirer som var nødvendig, og indsendt det hele. Og nu kunne det kun gå for langsomt med at få svar. Men stadig selvom at jeg troede på at jeg nok skulle komme ind, var der stadig en lille snøvs af nervøsitet omkring, om det jeg ville allermest måske ikke kunne gå i opfyldelse.

Optagelse/Start

Mandag morgen jeg lå stadig i sengen efter en noget hård arbejdsweekend, ringede telefonen og jeg blev mødt af en venlig stemme som efter en kort snak kunne fortælle mig at jeg var egnet til optagelse på Pædagogstudiet. Resten af dagen kunne jeg ikke få armene ned, og det hele begyndte nu at føles rigtig nærværende og dog også lidt fjernt (der var jo stadig 2 måneder til start).

Så kom den store dag vi skulle mødes på skolen kl 09,00 det hele virkede nok lidt overvældene, man sidder der i Atriumgården med et klistermærke med sit navn på. Det fik mig for en kort stund til at tænke over min første skoledag. Følelsen var lidt den samme det med at alting er nyt og fremmed. Men det blev hurtigt hverdag igen med opgaver og en del læsning, hvilket var noget af en udfordring for en ikke helt ungmand som jo næsten ikke havde siddet på skolebænken de sidste 25 år. Men efter noget tid er nerverne og nervøsiteten omkring alt det nye forsvundet, og nu gælder det om at finde sig til rette i min nye rolle som studerende. Hvilket både gælder i skoletiden men også når men kommer hjem og skal til at fordybe sig i bøgerne.          

Skrevet af Flemming 15px