fredag den 18. december 2015
story-board og vores reflektioner
Vores refleksioner om filmproduktionen
Vi startede
med at skrive et manuskript som vi redigerede lidt i efterfølgende. Vi blev
enige om hvilke faciliteter og rekvisitter der skulle bruges til optagelserne
samt hvilke roller vi hver især skulle have. Vi lavede et storryboard for at
have noget at støtte os til, og det gjorde det faktisk lidt lettere at vi havde
det at arbejde ud fra. Dernæst gik vi ud og optog de scener vi havde planlagt.
Nogle tog vi om flere gange.
Det gik ret
hurtigt op for os at lyden ikke var særlig god, derfor har vi valgt at sætte
lyd og tale på efterfølgende da vi skulle klippe filmen sammen.
Vi har
selvfølgelig også tænkt ind hvilket musik der skulle sættes på og at det skulle
have en bestemt virkning og demonstrere spændingen.
Vi har holdt optagelserne i
normalperspektiv, men med en enkelt undtagelse af et fugleperspektiv da Maria
løber op af trappen.
Berettermodellen
Præmis: Vi har valgt et emne
der hedder "miljøsvineri"
Anslaget: Historiefortælleren
præsenterer. Mens vi ser billeder af dyr/fugle i naturen.
Præsentation:
Vi bliver præsenteret for hovedpersonen, miljøsvinet
"Rosa" samt de to kvinder der observerer at hun smider en dåse.
Uddybning: Der hvor
de to kvinder begynder at forfølge Rosa fordi de vil have et alvorsord med
hende.
Point
of return: Der hvor Rosa løber ind i minen.
Optrapning: Der
hvor man begynder at finde legemsdele (fingre og fod)
Klimaks: Der
hvor man finder hende på risten, er død.
torsdag den 10. december 2015
Ketty Kjærsgaard,
Livslinjer
Årstal
1958
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Bopæl
1958 Kirkholt 1959, Skallerup, 1961 Gærum , 1964 Lyngby;Løkken 1966 Løkken
1967 Ulsted
1968 Taars, 1969 Højrup, Hirtshals
1970 Hirtshals 1974 Sæsing, Taars
1977 Hirtshals, 1978 Tornby,
Hirtshals 1987 Vidstrup, Hjørring ,
1998 Jerslev, Brønderslev, 2014 Hou, Hals. ...
Institutionslinje
1965 Lyngby Skole, 1966 Løkken Skole, 1967 Ulsted skole, 1968 Taars
Skole,
1969 Horne Skole, 1970 Hirtshals Skole, 1975 Hjørring Handelsskole.
1979-80 Enkeltfagskurser Hjørring Handelsskole, 1999 Amu kursus ½ år.
(magt/afmagt).
1995 Omsorgshjælper Døgninstitution for udviklingshæmmede .......
Fra 1983 Sideløbende Instruktør og føreruddannelse i Hjemmeværnet.
Betydningsfulde personer
1958 ---1983 Far, 1958 -...Mor, 1958 -
Bedsteforældre, ( død, 1965,1974,1978,1983) , Søskende (Født
1961,1965,1966,1969,1970,1971), 1958 - 2010 Moster Grethe , 1970 - ... Onkel
Anders,
1964-65 , 1970-1982 Janne, 1974 - ... Elis (mand), 1979-1988 Jytte og Knud, 1979 -1983 Helge
(hjv),
1980 -.. Heidi ( datter ), 1982 Mikael (søn)1983 - .. Finn, 1985 - .. Per, 1987 -1995 Lissy, 1990 - ..
Lars Ulrik,
1995 - ... Ketty, Lene, 1997 -2014 Jan (samlever) 1998 - ...Michael og Marie (jans børn),
1998 -... Tommy og Hanne, Henrik og Bente, 1997 - ... Hanne S. , 1999-... Jesper,
2000 -... Tobias (barnebarn), 2002- ...
Trine (barnebarn). 1999 - .. Jan
t. 2000-.. Lolita.
Brud/skift
1961 Storesøster, 1975 Flidspræmie
3 real, 1976 butikselev, 1977 flytter
hjemmefra og gift 78, 1978 arbejdsløs, 1980 Mor, 1983 min far dør, 1983 instruktørkurset giver
mig selvtillid,
1990, Sejlende arbejde (14 dage
på, 14 dage fri), 1995 Opsiger job, 1995 omsorgsmedhjælper,
1997 Seperation, 1998 Samlevende, 2000 bliver bedste, 2014 samlever dør.
2015 Starter på UCN..
Fortællingen
om den dag , jeg valgte at læse til Pædagog.
Den dag ,
jeg valgte at læse til pædagog, var den dag, da vores leder sendte mail rundt,
at hun gerne så, at de omsorgsmedhjælpere, det havde lyst til at tage
uddannelsen som socialpædagog, søgte at tage den på merit og med løn under hele
forløbet. Denne dag begyndte det, at rotere i mit lille hovede. Jeg snakkede
med mine kollegaer, snakkede med faglig leder, om de troede, at jeg kunne
fuldføre, dette studie. Alle sagde, at det kunne jeg helt sikkert med min
erfaring.
Jeg
forfattede nu en ansøgning til vores leder, fik flere kollegaer til at læse den
igennem, og fik den sendt til lederen. Hun ville herefter, gennemgå alle ansøgere og 4 ville
komme i betragtning.
Jeg gik
spændt de næste par dage, med lidt rumlen i maven. Havde begrundet min
ansøgning , med min mangeårige erfaring,
mine kvalifikationer, og at jeg
under tidligere leder, flere gange var blevet udpeget som medarbejder i
vanskelige enkeltmandsprojekter. Samt, at der kunne ske noget nyt i mit liv,
efter min forlovedes pludselige død.
Juhu, nu kom
mailen, jeg var en af de heldige , som lederen valgte, til
at komme afsted. Mine kollegaer kom og sagde tillykke, og med vores
vanlige jargon, " Tillykke , det har du fortjent, det er jo nok også sidste
chance, du får for at læse , ellers bliver du for gammel", med deres lune
smil på læben.
Så kom næste
opgave, ansøge ucn om optagelse, tog til et informationsmøde, med 2 af de 3
andre, der var heldige at få tilbuddet. Dette møde, gav mig nu rigtig blod på
tanden, nu var jeg ikke længere i tvivl.
Kom hjem og
fik efter mange forsøg, endelig afsendt en ansøgning til UCN, så gik tiden igen
og ventede på at få svar , blev ret hurtigt kontaktet af lektor, som stillede
nogle spørgsmål om min viden omkring faget, kunne svare at jeg havde 20 års
erfaring . Endvidere om jeg forstod at
læse undervisningsplaner m.m., men her vidste jeg min kompetance var i
top, da jeg har undervist siden 83 i Hjemmeværnet og uddannet til og med
premierløjtnant, de sidste 15 år været kursusleder på alle førstehjælpskurser ,
såvel i uniform, arbejde , spejder og såvel kommunale som private virksomheder.
Lektoren, mente at jeg opfyldte kravene , men kunne ikke afgøre om jeg kom ind.
Igen gik
ventetiden og endelig kom svaret , du er optaget med start 1. September 2015.
Begrundelsen,
hvorfor , jeg gerne ville læse kommer her :
Siden vi i 6
klasse, skulle give et bud på, hvad vi gerne ville være, havde jeg en drøm, om
at komme til at være lærer, Grundet min families økonomi, mente far, at jeg
skulle ud og arbejde. Dengang havde jeg
ingen selvtillid, så det gjorde jeg. Jeg har dog siden, fået min lyst til at
være lærer, opfyldt igennem hjemmeværnet, hvor jeg har undervist i alt herindenfor, både regionalt og på landsplan.
I 1981-1982 , var jeg ude som langtidsledig i
børnehaveklasse, og det gav mening for mig, men gik lidt i glemmebogen igen.
Fik andre jobs.
Da jeg blev
arbejdsløs i 1995, søgte jeg alt muligt, og faldt over en lille annonce, hvor
de søgte hjælpere til en lille institution med 6 udviklingshæmmede beboere.
Dette søgte jeg, og til trods for min ringe erfaring indenfor dette fag, kom
min erfaring som storesøster til 6, mig tilgode, og fik jobbet. Og ja blev
ansat som vikar i 3 måneder, og er stadig ansat hos den samme institution, dog
med ændringer igennem årene , så vi idag er
50 beboere, på samme matrikel, et andet sted.
Var usikker
i starten, men efter kort tid, vandt beboere og personale mit hjerte, og jeg
var på rette hylde i arbejdslivet.
Gennem alle
årene, har jeg følt mig, godt til rette , vellidt og respekteret, med stor
anerkendelse for mit job. Er mange gange blevet opfordret til, at læse til pædagog. Som mine kollegaer,
mange gange har sagt det, du er en god
pædagog, mangler bare papiret. Men efter skilsmisse og meget andet , kunne jeg
ikke finde råd til det. Senere kom jeg i
nyt parforhold, og af forskellige årsager, ville jeg ikke, få opbakning hjemmefra.
Disse
dejlige mennesker, som jeg tager mig kærligt af, har virkelig rørt mig inderst
inde, og det er personer med særlige
behov, jeg har lyst til at arbejde med. Deres kærlige væsen, de smil som altid
møder en, når man møder ind. Deres omsorg for en, hvis man har en dårlig dag.
Og den største lykke for mig, er når jeg kan se, at jeg gør en forskel i deres
liv, og det forsøger jeg på bedste måde, på deres præmisser, at leve op til. Jeg vil
kæmpe for, at alle får en værdig og meningsfyldt tilværelse i deres liv, selvom
det er svært med alle de kommunale besparelser.
Jeg har
gennem, de mange år, haft enorm mange gode oplevelser, med vore borgere, som
til trods for, at de fleste ikke har
verbalt sprog, og den sorg , at måtte sige farvel, til flere af dem, men har
rigtig mange gode minder, at huske på.
Jeg glæder
mig til igennem uddannelsen, at få nogle nye redskaber, nye vinkler, at
inspirere og udvikle vores borgere. Samt nysgerrigheden på, hvordan er vi egentlig
kommet frem, til de metoder og handlinger , som jeg har lært, af mine
kollegaer.
Ketty J. Kjærsgaard
1056514
PS15x /PS15-3
Min tidslinje
Min tidslinje/ mit liv. Maria Hayes.
Født : 1967 – 2015.
Steder jeg har boet.
1967 – 1977. Thulevej Aalborg.
1977 – 1985. Beatesmindevej. Aalborg
1985 – 1987. Hobrovej. Aalborg.
1988 – 1989. Rantzausgade. Aalborg.
1989 - 1990.
Skovvej. Nørresundby.
1990 – 1992. Rundvejen. Aalborg
1992 – 1997. Lindskovvej. Aalborg.
1997 – 2008. Højbakkevej. Biersted. Aabybro.
2007 – 2009. Søndervangsvej. Aalborg.
2009 -
. Doravej. Aalborg.
Skole, fritidsklub, ungdomsklub.
1973 – 1984. Børnehave klasse/ folkeskolen
1973 – 1980. Fritidshjem.
1981 – 1985. Ungdomsklubben thulevej.
2014 – 2015. Vuc enkelt fag.
Betydningsfulde personer i mit liv.
1967 - Jeg
ser dagens lys, og møder min dejlige familie for første
Gang, Mor, Far, Søster og bror. Onkler og
tanter kom til i
Løbet
af den første uge-
1968 - Jeg møder min Farfar og Farmor, 2 onkler og 1
tante i
England.
1983 -1989
Jeg møder min ungdoms kæreste.
1985 -
Møder jeg min bedste veninde.
1989 – 2007
Møder jeg ham jeg bliver gift med, og får børn med.
1991 -
Jeg bliver Mor til min dejlige søn.
1995 – 2007 Jeg bliver gift/skilt
1996 -
Jeg bliver Mor til min dejlige datter.
2007 -
Møder jeg en masse skønne veninder.
2008 -
Møder jeg min gode kammerat, som jeg deler meget med
2015 -
Starter jeg på min uddannelse som pædagog.
Brud
og skift i livet.
1967 -
Jeg blev født.
1977 -
Mine forældre blev skilt.
1985 -
jeg flyttede hjemmefra.
1990 -
jeg blev forlovet.
1991 -
jeg blev mor.
1995 - jeg blev gift.
1996 -
jeg fik min datter.
2002 -
jeg fik min første operation.
2007 -
jeg blev skilt.
2012 -
min søn flyttede hjemmefra.
2016 -
min datter flytter hjemmefra.
Hvorfor jeg gerne vil være pædagog
Hvorfor jeg gerne vil være pædagog.
Mit ønske om
at blive pædagog startede da jeg var helt ung, efter folkeskolen fik jeg job
som ung pige i huset, der besluttede jeg at jeg ville arbejde som pædagog.
Jeg kom på
Hf enkelt fag, men lige inden eksamen, fandt jeg en bette kæreste, som jeg blev
forlovet med, og flyttede til Sjælland med med. Efter 4 Mdr vendte jeg næsen
hjem til Nordjylland igen, da jeg ikke kunne falde til på øen.
Jeg blev
gravid, og valgte efter endt barsel at starte op som dagplejemor, , efter at
jeg havde fået barn Nr 2, var huset for lille, og vi valgte at flytte uden for
byen til Biersted. Der oppe manglede de ikke dagplejer, så jeg måtte ud og
finde andet job. Jeg fik job på en boform som nattevagt, og det styrkede kun
mere mit ønske om at ende ud med at blive pædagog.
Igennem
flere år arbejdede jeg inden for forskellige områder i det pædagogiske, det
sidste job inden for plejen var i hjemme plejen, og der gik det galt med min
fod, og det betød at jeg igennem mange
år var til og fra på arbejdsmarkedet, ind imellem mine operationer ( 6
operationer).
Jeg var ikke
i stand til at vende tilbage inden for plejen, da jeg ikke ville kunne holde
til at arbejde med for meget stående og gående arbejde, og der er lidt flere
ting jeg ikke ville kunne holde til inden for plejen.
Jeg fik så
tilbudt en revalidering, og her kom jeg ud i en praktik i en vuggestue, hvor
jeg var i 11/2 år. Der havde jeg fundet mn hylde inden for det pædagogiske. Jeg
fik lov til at tage en Hf enkelt fag som gav adgang til pædagoguddannelsen.
Jeg søgte
ind på pædagog uddannelsen ,og kom ind med det samme, så her er jeg nu, og er
klar til at tage alle udfordringer op, for at ende ud med at blive en skøn og
dejlig pædagog, der er klar til at gi den gas inden for Dagtilbud med de helt
små puslinge.
LIVSLINJER
Maria R LIVSLINJER
Tid/Alder
Året jeg blev født 10 år 20 år 30 år 37 år
Sted
Vokser op på Thulevej Julen 97 flytter jeg i en lejlighed på Flytter på Sigrid Undsets vej
i Aalborg
Grønlands Torv (Højhuset)
Institutioner/
Skoler
Starter på
seminarieskolen i 1984
Starter på VUC i 2013
Starter på UCN i 2015
og går ud af 10. klasse i 1995
Betydningsfulde personer
Mor, far, storesøster Bedste, mormor og morfar veninde Nevø Samlever Datter
(Hele livet) (Størstedelen af livet) (fra 6. klasse) (1996) (2010) (2012)
Brud/Skift
At få min datter i 2012 har uden tvivl været Siger mit job op i 2013 og starter
på VUC med henblik
været det største vendepunkt. på at starte på
pædagoguddannelsen senere.
Livslinje og livshistorie
Livsline/historie
Født Nu
02.05.68
Sted/hjem Nu
1968-83 Randers
1983-84 Hobro 1984 – 99 Randers 1999 - 2003 Fårup 2003 – 2011 Hobro 2011 – 2013 Sverige 2013 Hobro til nu
Institutions linje Nu
1972 – 74 Børnehave 1975 – 83 skole 1975-76 fritidshjem 1980 - 82 håndbold 1980 – 81 Springgymnastik
Betydningsfulde
personer linje
Mor - Mormor - søster - bror - skoleven 1976 - 78 Jeanne - veninder
90’erne Pia-Conni - 1988 søn John - 1990 datter
Jeanne - veninde Hanne - god ven
Rene svigerdatter Rikke - svigersøn Mads
- gammel leder Mette - 2014 Barnebarn Isabella
Brud/skift linjen Nu
1983-84 ung pige i huset – 1988 blev mor - 1990 blev
mor – 2001 - 2011 karrierer skift fra køkken/bar til omsorgsmedhjælper. 2011
Sagde job op og flyttede til Sverige. 2013 Flyttede tilbage til Danmark. 2013 Nyt
job, 2014 blev farmor, 2015 mistede
god ven Rene ,er gået bort ,2015 Meritpædagoguddannelsen.
Den dag, jeg besluttede at blive pædagog
Jeg har altid lavet det jeg syntes jeg skulle lave, og var
god til. Jeg startede med at arbejde i en slagterafdeling som pakkepige da jeg
var 13 år. Det var spændende da jeg jo lige pludselig begyndte at tjene penge.
Det gik så desværre ud over skolen, som jeg så syntes på det tidspunkt at var
mindre vigtig, og tænkte bestemt ikke på at skolen jo var vigtig i mit voksen
liv, for at få en uddannelse.
Jeg fik mit første barn som 18 årig og mit andet barn som 20
årige, det var jo bare lykken. Det at blive mor og få så dejlige 2 børn, var
ligesom at så kunne jeg det hele. Fik job på fabrik, som køkkenmedhjælper og
bar job i årene efter, og det fungerede fint nok, så skete der det at vi
flyttede til en lille by på landet. Det var noget af et skift, børnene
fungerede fint og godt med det at skifte skole og nye venner. Jeg trives ikke
og besluttede mig for at tage et karrieskift, og blev vikar på skolens SFO. Det
gav mig endnu et skub, for fandt ud af at det var sjovt og spændende at arbejde
med børn/mennesker.
Jeg søgte derfor ind på AMU i Hobro til en rotationsvikar
uddannelse på et halvt år først, som så ville give mig et job på Sødisbakke i
et år. Jeg blev så en af de heldige som blev udvalgt. Det var jo så lige mig,
jeg udviklede mig rigtig meget og det var bare lykken, det at kunne gøre en
forskel og være sammen med de borgere og se- mærke, at jeg var med til at give
dem livskvalitet i deres hverdag. Der blev jeg så i 9 år, hvor jeg sagde op for
at prøve noget nyt, da hverdagen efterhånden blev den samme uanset om det var
mandag eller lørdag.
Flyttede til Sverige i 2 år for at prøve noget anderledes,
startede en mad biks op med dansk smørrebrød og det var en sjov og spændende 2
års periode, men jeg savnede mine børn venner og familie så valgte at tage
tilbage til Danmark igen. På den rejse fandt jeg ud af rigtig meget om mig
selv, det jeg havde udrettet på så kort tid troede jeg på ingen måde at jeg
kunne, at bo i et andet land med et fremmede sprog og skulle kommunikerer med
alle omkring mig det har været en stor og spændende udfordring som også
lykkedes. Fandt også ud af at jeg havde svært ved at fungerer optimalt uden
mine allerkæreste.
Jeg fandt hurtigt fast arbejde da jeg flyttede tilbage,
stadig et arbejde som har med mennesker at gøre og hvor jeg skulle/skal arbejde
som social pædagog (uden at være uddannet pædagog), det er et sted hvor jeg
arbejder med udsatte unge i eget hjem. Dette job trives jeg rigtig godt i og
blev hurtig anerkendt for det arbejde/udvikling jeg gjorde for/ sammen med de
unge borger. Mine øverste ledere tilbød mig at tage merit-pædagog uddannelsen
med løn, da de syntes jeg var kompetent til det, og at de på den måde kunne
give mig den faglige del af at skulle arbejde og er vigtigt med den borgergruppe.
Jeg fik lidt betænkningstid, men samtidig skulle jeg også vide jeg ikke skulle
tænke økonomi, altså ingen grund til ikke at gøre det ud over at finde ud af
med mig selv om det virkelig var det jeg ville. Efter kort betænkningstid sagde
jeg pænt ja tak til tilbuddet og har på ingen måde fortrudt.
Er meget glad for at jeg har haft de skift i mit liv, og er
sikker på at jeg er kommet på rette hylde nu og resten af mit arbejdsliv. For
det at blive og være pædagog betyder for mig, at jeg bliver super god til at
reflektere over egen handlinger og liv, for på den måde at handle på det der
ikke lykkedes, og gøre meget mere ved det der lykkedes.
LIVSFORTÆLLING
Maria R
Den dag, jeg besluttede
mig for at blive pædagog
Efter at have gravet lidt i min hukommelse er jeg kommet frem
til, at grunden til jeg valgte at blive pædagog har været en længere proces, og
ikke nogen åbenbaring som sådan. For at forklare mig nærmere er jeg nødt til at
gå et stykke tid tilbage.
Jeg startede som rengøringsassistent på en folkeskole i 2004 hvor mit hovedområde blev i indskolingen samt i skolens dus-ordning. Det var helt klar der at mine første tanker omkring at blive pædagog opstod. Når jeg kom ned i klasserne for at gøre rent, fik jeg hurtigt et par små hjælpere i hælene på mig, og jeg har nu altid syntes at det var rigtig hyggeligt med alle de sjove, pudsige og til tider også lidt alvorlige samtaler jeg havde med børnene. Pædagogerne i dussen havde mit telefonnummer i tilfælde af at morgenvagten af en eller anden grund var forsinket, så jeg kunne træde til og gå ned og tage imod børnene. Det har bare givet mig så mange uundværlige oplevelser, og der fik jeg ligesom også en indsigt i hvad det ville sige at være pædagog samt det ansvar der følger med. Når jeg gjorde rent i dussen om morgenen tog jeg gerne, hvis tiden var til det, en kop kaffe sammen med morgenvagten, og der var især en af pædagogerne, lad os kalde hende Anne, som jeg beundrede meget. Hun har også været medvirkende til min beslutning senere hen. Hun var garvet i faget og udstrålede simpelthen sådan en ro og tålmodighed over for børnene. Alle børnene var vilde med hende og det var jeg også. Hun sagde flere gange til mig at hun synes at jeg havde et godt tag på børnene, og at jeg ville egne mig godt som pædagog. Det følte jeg mig meget beæret over. Beslutningen om at gå i gang med at læse tog jeg først i 2012 efter at jeg var gået på barsel. Hvorfor der skulle gå så længe har nok både været et pengespørgsmål, usikkerhed og det at jeg er lidt en tryghedsnarkoman – man ved hvad man har men ikke hvad man får. Efter at have set tilbage er jeg kommet frem til at min datter helt klart har været med til at modne mig til at tage springet. Hun blev født med en lille overraskelse i form af et ekstra kromosom, og der har hele tiden været mange ting jeg skulle forholde mig til. Pludselig var det snart tid til at starte på jobbet igen, og det kunne jeg virkelig mærke i min mave at jeg simpelthen ikke havde lyst til. Så nu var det nu. Jeg sagde mit job op, og startede på VUC hvor jeg tog en pædagog fagpakke bestående af fire hf-fag. Så søgte jeg ind på UCN med start 2014 men blev desværre ikke optaget. Det var et stort slag, for nu havde jeg virkelig sat mig for at det var det jeg ville. Nå, men efter skuffelsen havde lagt sig, bestemte jeg mig for at samle noget pædagogisk erfaring sammen. Så jeg blev tilkaldevikar i et par integreret institutioner, og jeg fik fire måneder i løntilskud, i en vuggestue. Det er jeg rigtig glad for nu, da det kun har styrket min beslutning om at blive pædagog endnu mere. Så søgte jeg ind på UCN igen med start 2015 og denne gang blev jeg optaget, og nu sidder jeg her på tredje modul og skriver denne livsfortælling. Det har været meget spændende indtil nu, og jeg er kun blevet bekræftet i at det er det rigtige valg jeg har truffet.
Jeg startede som rengøringsassistent på en folkeskole i 2004 hvor mit hovedområde blev i indskolingen samt i skolens dus-ordning. Det var helt klar der at mine første tanker omkring at blive pædagog opstod. Når jeg kom ned i klasserne for at gøre rent, fik jeg hurtigt et par små hjælpere i hælene på mig, og jeg har nu altid syntes at det var rigtig hyggeligt med alle de sjove, pudsige og til tider også lidt alvorlige samtaler jeg havde med børnene. Pædagogerne i dussen havde mit telefonnummer i tilfælde af at morgenvagten af en eller anden grund var forsinket, så jeg kunne træde til og gå ned og tage imod børnene. Det har bare givet mig så mange uundværlige oplevelser, og der fik jeg ligesom også en indsigt i hvad det ville sige at være pædagog samt det ansvar der følger med. Når jeg gjorde rent i dussen om morgenen tog jeg gerne, hvis tiden var til det, en kop kaffe sammen med morgenvagten, og der var især en af pædagogerne, lad os kalde hende Anne, som jeg beundrede meget. Hun har også været medvirkende til min beslutning senere hen. Hun var garvet i faget og udstrålede simpelthen sådan en ro og tålmodighed over for børnene. Alle børnene var vilde med hende og det var jeg også. Hun sagde flere gange til mig at hun synes at jeg havde et godt tag på børnene, og at jeg ville egne mig godt som pædagog. Det følte jeg mig meget beæret over. Beslutningen om at gå i gang med at læse tog jeg først i 2012 efter at jeg var gået på barsel. Hvorfor der skulle gå så længe har nok både været et pengespørgsmål, usikkerhed og det at jeg er lidt en tryghedsnarkoman – man ved hvad man har men ikke hvad man får. Efter at have set tilbage er jeg kommet frem til at min datter helt klart har været med til at modne mig til at tage springet. Hun blev født med en lille overraskelse i form af et ekstra kromosom, og der har hele tiden været mange ting jeg skulle forholde mig til. Pludselig var det snart tid til at starte på jobbet igen, og det kunne jeg virkelig mærke i min mave at jeg simpelthen ikke havde lyst til. Så nu var det nu. Jeg sagde mit job op, og startede på VUC hvor jeg tog en pædagog fagpakke bestående af fire hf-fag. Så søgte jeg ind på UCN med start 2014 men blev desværre ikke optaget. Det var et stort slag, for nu havde jeg virkelig sat mig for at det var det jeg ville. Nå, men efter skuffelsen havde lagt sig, bestemte jeg mig for at samle noget pædagogisk erfaring sammen. Så jeg blev tilkaldevikar i et par integreret institutioner, og jeg fik fire måneder i løntilskud, i en vuggestue. Det er jeg rigtig glad for nu, da det kun har styrket min beslutning om at blive pædagog endnu mere. Så søgte jeg ind på UCN igen med start 2015 og denne gang blev jeg optaget, og nu sidder jeg her på tredje modul og skriver denne livsfortælling. Det har været meget spændende indtil nu, og jeg er kun blevet bekræftet i at det er det rigtige valg jeg har truffet.
Livs Historie
1968---------1969------------------1970-------------------------1980-------------------------1989--------------1990----------------1995----------------------2015
født i vejle flytter til Herning flytter til Ålborg Flytter til Randers Flytter til Silkeborg flytter til Randers Hus køb
1968------------------1969------------------1970------------------1972-------------1975---------------------------------------------------------------------------1985
Mormor passer dagpleje
hos Inge Farmor passer Start
børnehave Start skole
Skole
slut 10 Klasse
1985---------------------------------------------------1986---------------------------------------------1987------------------------------------------------------------1988
Start i lære som Slagter i Obs Holstebro Tekniskskole
HTS Svendeprøve Bestået
1968-----------------1970----------------------------------1979---------------------1982---------------------1991--------------------------------------------------1993
Mormor/Morfar Møder
min Farmor får en
lillesøster ny Engelsk lære Møder min kommende kone bliver gift
1994----------------------1995----------------1996-----------2001---------------2005-----------------------------2009-------------------------------------------2015
Min Far bliver syg
min morfar dør Min Far dør Bliver far Mister vores andet barn stopper som slagter Studie start
Flemming
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
