Leveranceopgave - didaktisk design

LEVERANCEOPGAVE MODUL 3

Vi har i gruppen valgt at bruge den didaktiske relations model og Den handlingsorienteret undervisningsmodel (HOU)

Vi vil her redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

Didaktisk relations model

Målene: må ikke være for store krav-ud fra borgerens forudsætninger. Mål og indhold skal hænge sammen. Inddrage borgeren i målet, dette skaber motivation og lyst.

Ramme faktorer: kan begrænse eller gøre det muligt at lære. Nogle af ramme faktorerne kan være: love og regler - økonomi - lokaler-tid og det vil hænge sammen med borgerens forudsætninger. Ramme faktorer er en vigtig brik i borgerens mulighed for fortsat udvikling.

Lærerprocessen: Principperne medbestemmelse – oplevelses orientering - sammenhæg af teori og praksis skal være der, hvilket giver pædagogen mulighed for at agerer som vejleder. Det er ikke nok med deltagelse, der skal relations arbejde og projektarbejde med indover. Dette åbner muligheder for samarbejde og medbestemmelse.

Oplevelses orienterings: læring indebærer "borgerens egne oplevelser og håndtering af dette", dette er vigtigt at det indgår, for at kunne videre udvikle og styrke borgerens egne kompetencer, selvforståelse.

Evaluering: evaluering som et vigtigt redskab, som hjælp og guidning i det videre forløb. Evaluering er et godt værktøj i pædagogens arbejde i samarbejde med borgeren, således at borgeren oplever sig selv som værende mere selvstændig og selvreflekterende.

Den handlingsorienteret undervisningsmodel (HOU)

Definition: handlingsorienteret undervisning er en helhedsbetonet og elevaktiverende undervisning, hvor udformningen af undervisningsprocessen bliver styret af de handlingsprodukter, som læreren og eleverne aftaler med hinanden, sådan at håndens og åndens arbejde kan afbalanceres i et fornuftigt forhold til hinanden. (Werner Jank og Hilbert Meyer, Didaktiske modeller)

Eleverne lærer med hoved, hænder og sanser, via det teoretiske, praktiske og det æstetiske arbejde. 

Fem kendetegn ved HOU:

1.Interesseorientering: Udgangspunktet for undervisningen er elevernes subjektive interesser samt at videreudvikle disse interesser.

2.Selvvirksomhed og føring: Eleverne skal selv udforske, afprøve, opdage, diskutere, forklare, planlægge og forkaste. Det er vigtigt at eleverne for noget fornuftigt ud af det de laver. Dette sker ved de didaktiske planlægning og overvejelser fra underviserens side. Elevens frihed og selvvirksomhed må indlejres i den målrettede opbygning af føringen.

3.Sammenknytning af åndens og håndens arbejde: Åndens – alle de åndlige tænkehandlinger. Håndens – alle de materielle handlinger der udføres med kroppen. Hvad end vi lærer med kroppen lærer hovedet med. For at få det afbalanceret er for at få et helhedsudtryk for menneskets udvikling.

4.Øvelse i solidarisk handling:

 -Sproglig forståelse, som er en form for kommunikativ handlen. De deltagende komme i processen  til en fælles forståelse af opgaven, samt mulige veje til at løse opgaven.

-Målrettet arbejde, består i at eleverne selv angriber og bearbejder den udvalgte handleopgave i fælles  ansvarlighed.

-Solidarisk handling udspiller sig når de to øvrige handleformer er godt afstemt i forhold til hinanden.  Den bygger hovedsagligt på teamwork.

5.Produktorientering: Lærer og elever arbejder sig frem til en fælles forståelse produktet. Handlingsprodukterne kan fremstå i forskellige symboliseringsformer, fx rollespil, musik, avis, collage osv.

Til didaktisk strukturering kan følgende skema bruges (Werner Jank og Hilbert Meyer, Didaktiske modeller):

Vi vil her redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden:

Den didaktiske relations model lægger op til at pædagogen påtager sig en vejledende rolle, i forhold til borgers egne oplevelser og håndteringer af dette. Den didaktiske relations model er et redskab til at forstå noget, og ikke at kontrollere det.

Den handlings orienteret model handler om at tage udgangspunkt i borgernes egne interesser, med usynlig styring af, pædagogen til borgerens egen udvikling ved hjælp af åndens og håndens arbejde. Til forskel fra relations modellen er der er fokus på det æstiske samt teamwork. Produktet kan fremstå som forskellige symboler fx rollespil, teater og musik-dans mv.

Vi vil anvende en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor vi inddrager fortællinger på en eller anden vis:

Vi har en dialog, omkring hvilken didaktisk model, vi vil bruge, vi bliver enige om at det er relations modellen Himm og Hippe (2007), vi tager udgangspunkt i og vil anvende i vores feltstudie.

Vi har valgt at tage ud og besøge en flok mænd, som tirsdag formiddag, mødes om at lave mad, som de spiser sammen til frokost.  De kommer fra vidt forskellige steder, forskellig alder og forskellige samfundslag. Vi vil høre nogle af deres forskellige oplevelser i livet. 

Vi vil præsentere os, og fortælle vores formål om besøget.  Vi vil spørge om vi må optage deres fortælling. Vi vil være anerkendende, være interesserede, og kun stille spørgsmål, hvis vi ikke forstår deres fortælling, eller hvis de går i stå. Men vil forsøge, at de selv fortæller, imens de laver mad, som de plejer.  For at vise anerkendelse og måske være mere uformel, vil vi tilbyde vores hjælp.

Vi vil bagefter gå hjem og lytte til disse fortællinger, og tage udgangspunkt, i   en eller flere af disse og lave vores fortælling og bruge til sammensætningen af den historie, som formidles æstetisk til klassen.

Vi vil tage udgangspunkt i Relations modellen fra Himm og Hippe (2007) 

Modellens seks elementer:

Læringsforudsætninger: Læringsforudsætningerne er nogle der ændres i takt med udviklingen af undervisningsforløbet. Med læringsforudsætninger skal der kigges nærmere på de lærendes interesser og kompetencer i forhold til undervisningsforløbet.

Rammefaktorer: Når der tales om rammefaktorer er det elementer såsom love, regler, kulturelle aspekter, lokalmiljøet og skoleorganisatoriske midler (økonomi, ledelse, undervisningsmidler, udstyr, fagplaner etc.) der menes. Rammefaktorerne kan enten være begrænsende eller gøre læring muligt.

Mål: Målene, i forbindelse med den didaktiske relations model, er med til at kunne fastlægge lærerens hensigt med undervisningen, hvilken retning undervisningsforløbet har, samt formålet med de lærendes læring.

Indhold: Indholdet beskriver hvad undervisningen handler om, hvilken rolle de forskellige aspekter spiller og hvordan den er tilrettelagt. Indholdet af undervisningen er formet ud fra de mål der er fastslået. Der er to former for indhold i undervisningen, det skjulte/latente og det åbne/manifeste.

Læreprocessen: Læreprocessen beskriver hvordan selve læringen skal foregå og hvem der tilrettelægger forløbet. Selve læringsforløbet kan være tilrettelagt enten af læreren eller af læreren og de lærende i fællesskab. Der er tre forskellige principper som kan bidrage til en succesfuld læringsproces; medbestemmelse (de lærende skal gennem samarbejde og aktiv deltagelse i undervisningen lære om demokratiske værdier), oplevelsesorientering (en oplevelsesorienteret undervisning giver de lærende mulighed for at drage deres egne erfaringer) og sammenhæng mellem teori og praksis (De lærendes egne erfaringer knyttes til teori som anvendes i undervisningen).

Vurdering / Evaluering: Evalueringen foregår både af selve undervisningsprocessen og af de lærendes læring. (Himm og Hippe (2007) læring gennem oplevelse, forståelse og handling).

Vores læringsforudsætninger er, at vi er interesserede i deres livshistorier.

Vores mål vil være, at fortælle en historie fra den virkelige verden, en verden før vores tid, videre til vores medkursister, da vi ikke synes det er etisk korrekt, at komme tilbage og fortælle deres historier til dem, da dette for os ikke føles rigtigt.

Indholdet i vores fremlæggelse, vil vi først kunne lave, når vi har fortællingerne,

Vi vil tilrettelægge forløbet, så vi alle komme til orde, forsøge at skabe samme miljø, som når vi er ude hos Madlavningsholdet. Og fremlægge deres historier, som vi fik dem.

Evalueringen vil vi få fra vores medkursister efter endt fremlæggelse.

Vi vil her tage udgangspunkt i kompetencemålet for vores 1. praktik:

Vi har en dialog omkring, hvordan vi kan bruge vores ny indlærte færdigheder på modul 3.

Vi bliver enige om, at man kan bruge videooptagelser, til at igangsætte en aktivitet. Eks. kan man tage børnene, med ud i skoven og vi/dem optager deres interesser, og herfra tages udgangspunkt, i fremtidig aktivitet indendørs. Eks. her kunne snakken og læring om eks. forskellige blade/træer. Eller hvad de nu har fokuseret på i deres optagelser.

Vi vælger at bruge didaktiske   "den handlingsorienterede model (Werner Jank og Hilbert Meyer), også kaldet "hånden til ånden", som vi med fordel kan bruge her. Vi vælger denne model fordi, at som den siger, at man lærer bedre, når man bruger både hovedet, hænder og sanser. Og det er en metode, som vi i øjeblikket er optaget af, da denne metode tager udgangspunkt i, at man arbejder ud fra borgernes præmisser, ønsker, interesser og behov.

Borgerne, skal i den udvikle sig selv, og dermed blive dygtigere, med støtte og guidning fra den voksne omsorgsperson. Projektet munder ud i et produkt, som borgeren har medbestemmelse på, og som kan vises frem for andre, og borgeren oplever anerkendelse af dens arbejde, og erhverver herved selvtillid, når den fremviser det færdige produkt.

Vi vil kunne bruge den postmoderne didaktik, som en del af arbejdet med kompetencemålet. Da denne didaktik, stemmer meget overens, med den handlingsorienterede model, og som giver borgeren mulighed for selvbestemmelse, medbestemmelse og udvikle solidaritet, når man i teamet går på kompromis for at danne fælles aktivitet.

Miljøsvin møder Karma

story-board og vores reflektioner

Vores refleksioner om filmproduktionen

Vi startede med at skrive et manuskript som vi redigerede lidt i efterfølgende. Vi blev enige om hvilke faciliteter og rekvisitter der skulle bruges til optagelserne samt hvilke roller vi hver især skulle have. Vi lavede et storryboard for at have noget at støtte os til, og det gjorde det faktisk lidt lettere at vi havde det at arbejde ud fra. Dernæst gik vi ud og optog de scener vi havde planlagt. Nogle tog vi om flere gange.                                                                                                                             

Det gik ret hurtigt op for os at lyden ikke var særlig god, derfor har vi valgt at sætte lyd og tale på efterfølgende da vi skulle klippe filmen sammen.                                                           

Vi har selvfølgelig også tænkt ind hvilket musik der skulle sættes på og at det skulle have en bestemt virkning og demonstrere spændingen.     

Vi har holdt optagelserne i normalperspektiv, men med en enkelt undtagelse af et fugleperspektiv da Maria løber op af trappen. 

  

Berettermodellen

Præmis: Vi har valgt et emne der hedder "miljøsvineri"

Anslaget: Historiefortælleren præsenterer. Mens vi ser billeder af dyr/fugle i naturen.

Præsentation: Vi bliver præsenteret for hovedpersonen, miljøsvinet "Rosa" samt de to kvinder der observerer at hun smider en dåse.

Uddybning: Der hvor de to kvinder begynder at forfølge Rosa fordi de vil have et alvorsord med hende.

Point of return: Der hvor Rosa løber ind i minen.

Optrapning: Der hvor man begynder at finde legemsdele (fingre og fod)

Klimaks: Der hvor man finder hende på risten, er død.

Udtoning: Historiefortælleren kommer med en afsluttende konklusion.

Ketty Kjærsgaard,

Livslinjer

Årstal

 1958 ----------------------------------------------------------------------------------------------------

Bopæl

1958 Kirkholt  1959, Skallerup,  1961 Gærum , 1964 Lyngby;Løkken    1966 Løkken  1967 Ulsted

1968 Taars,  1969 Højrup, Hirtshals 1970 Hirtshals 1974 Sæsing, Taars

1977 Hirtshals,  1978 Tornby, Hirtshals  1987 Vidstrup, Hjørring ,

1998 Jerslev, Brønderslev, 2014 Hou, Hals. ...

Institutionslinje

1965 Lyngby Skole, 1966 Løkken Skole, 1967 Ulsted skole, 1968 Taars Skole,

1969 Horne Skole, 1970 Hirtshals Skole, 1975 Hjørring Handelsskole.

1979-80 Enkeltfagskurser Hjørring Handelsskole, 1999 Amu kursus ½ år. (magt/afmagt).

1995 Omsorgshjælper Døgninstitution for udviklingshæmmede .......

Fra 1983 Sideløbende Instruktør og føreruddannelse i Hjemmeværnet.

Betydningsfulde personer

 1958 ---1983 Far, 1958 -...Mor,  1958 -  Bedsteforældre, ( død, 1965,1974,1978,1983) , Søskende (Født 1961,1965,1966,1969,1970,1971), 1958 - 2010 Moster Grethe , 1970 - ... Onkel Anders,

1964-65 , 1970-1982 Janne, 1974 - ... Elis (mand),  1979-1988 Jytte og Knud, 1979 -1983 Helge (hjv),

1980 -.. Heidi ( datter ), 1982 Mikael (søn)1983 - .. Finn,  1985 - .. Per, 1987 -1995 Lissy, 1990 - .. Lars Ulrik,

 1995 - ...  Ketty, Lene, 1997 -2014 Jan (samlever)  1998 - ...Michael og Marie (jans børn),

1998 -... Tommy og Hanne, Henrik og Bente,  1997 - ... Hanne S. ,  1999-... Jesper,

2000 -... Tobias (barnebarn), 2002- ...  Trine (barnebarn).  1999 - .. Jan t.  2000-.. Lolita.

Brud/skift

1961 Storesøster,  1975 Flidspræmie 3 real,  1976 butikselev, 1977 flytter hjemmefra og gift 78, 1978 arbejdsløs, 1980 Mor,  1983 min far dør, 1983 instruktørkurset giver mig selvtillid,

1990,  Sejlende arbejde (14 dage på, 14 dage fri), 1995 Opsiger job, 1995 omsorgsmedhjælper,

1997 Seperation, 1998 Samlevende, 2000 bliver bedste, 2014 samlever dør. 2015 Starter på UCN..

Fortællingen om den dag , jeg valgte at læse til Pædagog.

Den dag , jeg valgte at læse til pædagog, var den dag, da vores leder sendte mail rundt, at hun gerne så, at de omsorgsmedhjælpere, det havde lyst til at tage uddannelsen som socialpædagog, søgte at tage den på merit og med løn under hele forløbet. Denne dag begyndte det, at rotere i mit lille hovede. Jeg snakkede med mine kollegaer, snakkede med faglig leder, om de troede, at jeg kunne fuldføre, dette studie. Alle sagde, at det kunne jeg helt sikkert med min erfaring.

Jeg forfattede nu en ansøgning til vores leder, fik flere kollegaer til at læse den igennem, og fik den sendt til lederen. Hun ville  herefter, gennemgå alle ansøgere og 4 ville komme i betragtning.

Jeg gik spændt de næste par dage, med lidt rumlen i maven. Havde begrundet min ansøgning , med min mangeårige erfaring,  mine kvalifikationer,  og at jeg under tidligere leder, flere gange var blevet udpeget som medarbejder i vanskelige enkeltmandsprojekter. Samt, at der kunne ske noget nyt i mit liv, efter min forlovedes pludselige død.

Juhu, nu kom mailen, jeg var en af de heldige , som lederen  valgte, til  at komme afsted. Mine kollegaer kom og sagde tillykke, og med vores vanlige jargon, " Tillykke , det har du fortjent, det er jo nok også sidste chance, du får for at læse , ellers bliver du for gammel", med deres lune smil på læben.

Så kom næste opgave, ansøge ucn om optagelse, tog til et informationsmøde, med 2 af de 3 andre, der var heldige at få tilbuddet. Dette møde, gav mig nu rigtig blod på tanden, nu var jeg ikke længere i tvivl.

Kom hjem og fik efter mange forsøg, endelig afsendt en ansøgning til UCN, så gik tiden igen og ventede på at få svar , blev ret hurtigt kontaktet af lektor, som stillede nogle spørgsmål om min viden omkring faget, kunne svare at jeg havde 20 års erfaring . Endvidere om jeg forstod at  læse undervisningsplaner m.m., men her vidste jeg min kompetance var i top, da jeg har undervist siden 83 i Hjemmeværnet og uddannet til og med premierløjtnant, de sidste 15 år været kursusleder på alle førstehjælpskurser , såvel i uniform, arbejde , spejder og såvel kommunale som private virksomheder. Lektoren, mente at jeg opfyldte kravene , men kunne ikke afgøre om jeg kom ind.

Igen gik ventetiden og endelig kom svaret , du er optaget med start 1. September 2015.

Begrundelsen, hvorfor , jeg gerne ville læse kommer her :

Siden vi i 6 klasse, skulle give et bud på, hvad vi gerne ville være, havde jeg en drøm, om at komme til at være lærer, Grundet min families økonomi, mente far, at jeg skulle ud og arbejde. Dengang  havde jeg ingen selvtillid, så det gjorde jeg. Jeg har dog siden, fået min lyst til at være lærer, opfyldt igennem hjemmeværnet, hvor jeg har undervist i alt  herindenfor, både regionalt og på landsplan.

 I 1981-1982 , var jeg ude som langtidsledig i børnehaveklasse, og det gav mening for mig, men gik lidt i glemmebogen igen. Fik andre jobs.

Da jeg blev arbejdsløs i 1995, søgte jeg alt muligt, og faldt over en lille annonce, hvor de søgte hjælpere til en lille institution med 6 udviklingshæmmede beboere. Dette søgte jeg, og til trods for min ringe erfaring indenfor dette fag, kom min erfaring som storesøster til 6, mig tilgode, og fik jobbet. Og ja blev ansat som vikar i 3 måneder, og er stadig ansat hos den samme institution, dog med ændringer igennem årene , så vi idag er  50 beboere, på samme matrikel, et andet sted.

Var usikker i starten, men efter kort tid, vandt beboere og personale mit hjerte, og jeg var på rette hylde i arbejdslivet.

Gennem alle årene, har jeg følt mig, godt til rette , vellidt og respekteret, med stor anerkendelse for mit job. Er mange gange blevet opfordret til,  at læse til pædagog. Som mine kollegaer, mange gange har sagt det, du er  en god pædagog, mangler bare papiret. Men efter skilsmisse og meget andet , kunne jeg ikke finde råd til det. Senere kom  jeg i nyt parforhold, og af forskellige årsager, ville jeg ikke,  få opbakning hjemmefra.

Disse dejlige mennesker, som jeg tager mig kærligt af, har virkelig rørt mig inderst inde, og det er  personer med særlige behov, jeg har lyst til at arbejde med. Deres kærlige væsen, de smil som altid møder en, når man møder ind. Deres omsorg for en, hvis man har en dårlig dag. Og den største lykke for mig, er når jeg kan se, at jeg gør en forskel i deres liv, og det forsøger jeg på bedste måde,  på deres præmisser, at leve op til. Jeg vil kæmpe for, at alle får en værdig og meningsfyldt tilværelse i deres liv, selvom det er svært med alle de kommunale besparelser.

Jeg har gennem, de mange år, haft enorm mange gode oplevelser, med vore borgere, som til trods for,  at de fleste ikke har verbalt sprog, og den sorg , at måtte sige farvel, til flere af dem, men har rigtig mange gode minder, at huske på. 

Jeg glæder mig til igennem uddannelsen, at få nogle nye redskaber, nye vinkler, at inspirere og udvikle vores borgere. Samt nysgerrigheden på, hvordan er vi egentlig kommet frem, til de metoder og handlinger , som jeg har lært, af mine kollegaer.

Ketty J. Kjærsgaard   1056514

PS15x /PS15-3

Min tidslinje

Min tidslinje/ mit liv. Maria Hayes.

Født : 1967 – 2015.

Steder jeg har boet.

1967 – 1977. Thulevej Aalborg.

1977 – 1985. Beatesmindevej. Aalborg

1985 – 1987. Hobrovej. Aalborg.

1988 – 1989. Rantzausgade. Aalborg.

1989 -  1990. Skovvej. Nørresundby.

1990 – 1992. Rundvejen. Aalborg

1992 – 1997. Lindskovvej. Aalborg.

1997 – 2008. Højbakkevej. Biersted. Aabybro.

2007 – 2009. Søndervangsvej. Aalborg.

2009 -         . Doravej. Aalborg.

Skole, fritidsklub, ungdomsklub.

1973 – 1984. Børnehave klasse/ folkeskolen

1973 – 1980. Fritidshjem.

1981 – 1985. Ungdomsklubben thulevej.

2014 – 2015. Vuc enkelt fag.

Betydningsfulde personer i mit liv.

1967 -               Jeg ser dagens lys, og møder min dejlige familie for første

                          Gang, Mor, Far, Søster og bror. Onkler og tanter kom til i

                           Løbet af den første uge-

1968 -                Jeg møder min Farfar og Farmor, 2 onkler og 1 tante i

                           England.

1983 -1989        Jeg møder min ungdoms kæreste.

1985 -                 Møder jeg min bedste veninde.

1989 – 2007       Møder jeg ham jeg bliver gift med, og får børn med.

1991 -                 Jeg bliver Mor til min dejlige søn.

1995 – 2007        Jeg bliver gift/skilt

1996 -                 Jeg bliver Mor til min dejlige datter.

2007 -                 Møder jeg en masse skønne veninder.

2008 -                 Møder jeg min gode kammerat, som jeg deler meget med

2015 -                 Starter jeg på min uddannelse som pædagog.

                           Brud og skift i livet.

1967 -                 Jeg blev født.

1977 -                 Mine forældre blev skilt.

1985 -                 jeg flyttede hjemmefra.

1990 -                 jeg blev forlovet.

1991 -                 jeg blev mor.

1995 -                 jeg blev gift.

1996 -               jeg fik min datter.

2002 -               jeg fik min første operation.

2007 -               jeg blev skilt.

2012 -              min søn flyttede hjemmefra.

2016 -              min datter flytter hjemmefra.

      

Hvorfor jeg gerne vil være pædagog

Hvorfor jeg gerne vil være pædagog.

Mit ønske om at blive pædagog startede da jeg var helt ung, efter folkeskolen fik jeg job som ung pige i huset, der besluttede jeg at jeg ville arbejde som pædagog.

Jeg kom på Hf enkelt fag, men lige inden eksamen, fandt jeg en bette kæreste, som jeg blev forlovet med, og flyttede til Sjælland med med. Efter 4 Mdr vendte jeg næsen hjem til Nordjylland igen, da jeg ikke kunne falde til på øen.

Jeg blev gravid, og valgte efter endt barsel at starte op som dagplejemor, , efter at jeg havde fået barn Nr 2, var huset for lille, og vi valgte at flytte uden for byen til Biersted. Der oppe manglede de ikke dagplejer, så jeg måtte ud og finde andet job. Jeg fik job på en boform som nattevagt, og det styrkede kun mere mit ønske om at ende ud med at blive pædagog.

Igennem flere år arbejdede jeg inden for forskellige områder i det pædagogiske, det sidste job inden for plejen var i hjemme plejen, og der gik det galt med min fod, og det betød   at jeg igennem mange år var til og fra på arbejdsmarkedet, ind imellem mine operationer ( 6 operationer).

Jeg var ikke i stand til at vende tilbage inden for plejen, da jeg ikke ville kunne holde til at arbejde med for meget stående og gående arbejde, og der er lidt flere ting jeg ikke ville kunne holde til inden for plejen.

Jeg fik så tilbudt en revalidering, og her kom jeg ud i en praktik i en vuggestue, hvor jeg var i 11/2 år. Der havde jeg fundet mn hylde inden for det pædagogiske. Jeg fik lov til at tage en Hf enkelt fag som gav adgang til pædagoguddannelsen.

Jeg søgte ind på pædagog uddannelsen ,og kom ind med det samme, så her er jeg nu, og er klar til at tage alle udfordringer op, for at ende ud med at blive en skøn og dejlig pædagog, der er klar til at gi den gas inden for Dagtilbud med de helt små puslinge.