Leveranceopgave - didaktisk design

LEVERANCEOPGAVE MODUL 3

Vi har i gruppen valgt at bruge den didaktiske relations model og Den handlingsorienteret undervisningsmodel (HOU)

Vi vil her redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

Didaktisk relations model

Målene: må ikke være for store krav-ud fra borgerens forudsætninger. Mål og indhold skal hænge sammen. Inddrage borgeren i målet, dette skaber motivation og lyst.

Ramme faktorer: kan begrænse eller gøre det muligt at lære. Nogle af ramme faktorerne kan være: love og regler - økonomi - lokaler-tid og det vil hænge sammen med borgerens forudsætninger. Ramme faktorer er en vigtig brik i borgerens mulighed for fortsat udvikling.

Lærerprocessen: Principperne medbestemmelse – oplevelses orientering - sammenhæg af teori og praksis skal være der, hvilket giver pædagogen mulighed for at agerer som vejleder. Det er ikke nok med deltagelse, der skal relations arbejde og projektarbejde med indover. Dette åbner muligheder for samarbejde og medbestemmelse.

Oplevelses orienterings: læring indebærer "borgerens egne oplevelser og håndtering af dette", dette er vigtigt at det indgår, for at kunne videre udvikle og styrke borgerens egne kompetencer, selvforståelse.

Evaluering: evaluering som et vigtigt redskab, som hjælp og guidning i det videre forløb. Evaluering er et godt værktøj i pædagogens arbejde i samarbejde med borgeren, således at borgeren oplever sig selv som værende mere selvstændig og selvreflekterende.

Den handlingsorienteret undervisningsmodel (HOU)

Definition: handlingsorienteret undervisning er en helhedsbetonet og elevaktiverende undervisning, hvor udformningen af undervisningsprocessen bliver styret af de handlingsprodukter, som læreren og eleverne aftaler med hinanden, sådan at håndens og åndens arbejde kan afbalanceres i et fornuftigt forhold til hinanden. (Werner Jank og Hilbert Meyer, Didaktiske modeller)

Eleverne lærer med hoved, hænder og sanser, via det teoretiske, praktiske og det æstetiske arbejde. 

Fem kendetegn ved HOU:

1.Interesseorientering: Udgangspunktet for undervisningen er elevernes subjektive interesser samt at videreudvikle disse interesser.

2.Selvvirksomhed og føring: Eleverne skal selv udforske, afprøve, opdage, diskutere, forklare, planlægge og forkaste. Det er vigtigt at eleverne for noget fornuftigt ud af det de laver. Dette sker ved de didaktiske planlægning og overvejelser fra underviserens side. Elevens frihed og selvvirksomhed må indlejres i den målrettede opbygning af føringen.

3.Sammenknytning af åndens og håndens arbejde: Åndens – alle de åndlige tænkehandlinger. Håndens – alle de materielle handlinger der udføres med kroppen. Hvad end vi lærer med kroppen lærer hovedet med. For at få det afbalanceret er for at få et helhedsudtryk for menneskets udvikling.

4.Øvelse i solidarisk handling:

 -Sproglig forståelse, som er en form for kommunikativ handlen. De deltagende komme i processen  til en fælles forståelse af opgaven, samt mulige veje til at løse opgaven.

-Målrettet arbejde, består i at eleverne selv angriber og bearbejder den udvalgte handleopgave i fælles  ansvarlighed.

-Solidarisk handling udspiller sig når de to øvrige handleformer er godt afstemt i forhold til hinanden.  Den bygger hovedsagligt på teamwork.

5.Produktorientering: Lærer og elever arbejder sig frem til en fælles forståelse produktet. Handlingsprodukterne kan fremstå i forskellige symboliseringsformer, fx rollespil, musik, avis, collage osv.

Til didaktisk strukturering kan følgende skema bruges (Werner Jank og Hilbert Meyer, Didaktiske modeller):

Vi vil her redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden:

Den didaktiske relations model lægger op til at pædagogen påtager sig en vejledende rolle, i forhold til borgers egne oplevelser og håndteringer af dette. Den didaktiske relations model er et redskab til at forstå noget, og ikke at kontrollere det.

Den handlings orienteret model handler om at tage udgangspunkt i borgernes egne interesser, med usynlig styring af, pædagogen til borgerens egen udvikling ved hjælp af åndens og håndens arbejde. Til forskel fra relations modellen er der er fokus på det æstiske samt teamwork. Produktet kan fremstå som forskellige symboler fx rollespil, teater og musik-dans mv.

Vi vil anvende en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor vi inddrager fortællinger på en eller anden vis:

Vi har en dialog, omkring hvilken didaktisk model, vi vil bruge, vi bliver enige om at det er relations modellen Himm og Hippe (2007), vi tager udgangspunkt i og vil anvende i vores feltstudie.

Vi har valgt at tage ud og besøge en flok mænd, som tirsdag formiddag, mødes om at lave mad, som de spiser sammen til frokost.  De kommer fra vidt forskellige steder, forskellig alder og forskellige samfundslag. Vi vil høre nogle af deres forskellige oplevelser i livet. 

Vi vil præsentere os, og fortælle vores formål om besøget.  Vi vil spørge om vi må optage deres fortælling. Vi vil være anerkendende, være interesserede, og kun stille spørgsmål, hvis vi ikke forstår deres fortælling, eller hvis de går i stå. Men vil forsøge, at de selv fortæller, imens de laver mad, som de plejer.  For at vise anerkendelse og måske være mere uformel, vil vi tilbyde vores hjælp.

Vi vil bagefter gå hjem og lytte til disse fortællinger, og tage udgangspunkt, i   en eller flere af disse og lave vores fortælling og bruge til sammensætningen af den historie, som formidles æstetisk til klassen.

Vi vil tage udgangspunkt i Relations modellen fra Himm og Hippe (2007) 

Modellens seks elementer:

Læringsforudsætninger: Læringsforudsætningerne er nogle der ændres i takt med udviklingen af undervisningsforløbet. Med læringsforudsætninger skal der kigges nærmere på de lærendes interesser og kompetencer i forhold til undervisningsforløbet.

Rammefaktorer: Når der tales om rammefaktorer er det elementer såsom love, regler, kulturelle aspekter, lokalmiljøet og skoleorganisatoriske midler (økonomi, ledelse, undervisningsmidler, udstyr, fagplaner etc.) der menes. Rammefaktorerne kan enten være begrænsende eller gøre læring muligt.

Mål: Målene, i forbindelse med den didaktiske relations model, er med til at kunne fastlægge lærerens hensigt med undervisningen, hvilken retning undervisningsforløbet har, samt formålet med de lærendes læring.

Indhold: Indholdet beskriver hvad undervisningen handler om, hvilken rolle de forskellige aspekter spiller og hvordan den er tilrettelagt. Indholdet af undervisningen er formet ud fra de mål der er fastslået. Der er to former for indhold i undervisningen, det skjulte/latente og det åbne/manifeste.

Læreprocessen: Læreprocessen beskriver hvordan selve læringen skal foregå og hvem der tilrettelægger forløbet. Selve læringsforløbet kan være tilrettelagt enten af læreren eller af læreren og de lærende i fællesskab. Der er tre forskellige principper som kan bidrage til en succesfuld læringsproces; medbestemmelse (de lærende skal gennem samarbejde og aktiv deltagelse i undervisningen lære om demokratiske værdier), oplevelsesorientering (en oplevelsesorienteret undervisning giver de lærende mulighed for at drage deres egne erfaringer) og sammenhæng mellem teori og praksis (De lærendes egne erfaringer knyttes til teori som anvendes i undervisningen).

Vurdering / Evaluering: Evalueringen foregår både af selve undervisningsprocessen og af de lærendes læring. (Himm og Hippe (2007) læring gennem oplevelse, forståelse og handling).

Vores læringsforudsætninger er, at vi er interesserede i deres livshistorier.

Vores mål vil være, at fortælle en historie fra den virkelige verden, en verden før vores tid, videre til vores medkursister, da vi ikke synes det er etisk korrekt, at komme tilbage og fortælle deres historier til dem, da dette for os ikke føles rigtigt.

Indholdet i vores fremlæggelse, vil vi først kunne lave, når vi har fortællingerne,

Vi vil tilrettelægge forløbet, så vi alle komme til orde, forsøge at skabe samme miljø, som når vi er ude hos Madlavningsholdet. Og fremlægge deres historier, som vi fik dem.

Evalueringen vil vi få fra vores medkursister efter endt fremlæggelse.

Vi vil her tage udgangspunkt i kompetencemålet for vores 1. praktik:

Vi har en dialog omkring, hvordan vi kan bruge vores ny indlærte færdigheder på modul 3.

Vi bliver enige om, at man kan bruge videooptagelser, til at igangsætte en aktivitet. Eks. kan man tage børnene, med ud i skoven og vi/dem optager deres interesser, og herfra tages udgangspunkt, i fremtidig aktivitet indendørs. Eks. her kunne snakken og læring om eks. forskellige blade/træer. Eller hvad de nu har fokuseret på i deres optagelser.

Vi vælger at bruge didaktiske   "den handlingsorienterede model (Werner Jank og Hilbert Meyer), også kaldet "hånden til ånden", som vi med fordel kan bruge her. Vi vælger denne model fordi, at som den siger, at man lærer bedre, når man bruger både hovedet, hænder og sanser. Og det er en metode, som vi i øjeblikket er optaget af, da denne metode tager udgangspunkt i, at man arbejder ud fra borgernes præmisser, ønsker, interesser og behov.

Borgerne, skal i den udvikle sig selv, og dermed blive dygtigere, med støtte og guidning fra den voksne omsorgsperson. Projektet munder ud i et produkt, som borgeren har medbestemmelse på, og som kan vises frem for andre, og borgeren oplever anerkendelse af dens arbejde, og erhverver herved selvtillid, når den fremviser det færdige produkt.

Vi vil kunne bruge den postmoderne didaktik, som en del af arbejdet med kompetencemålet. Da denne didaktik, stemmer meget overens, med den handlingsorienterede model, og som giver borgeren mulighed for selvbestemmelse, medbestemmelse og udvikle solidaritet, når man i teamet går på kompromis for at danne fælles aktivitet.